Jeg vil bare gerne leve et liv, hvor jeg ikke skal være i konstant frygt for at miste mine veninder. Hvordan folk kan stikke mig i ryggen fatter jeg ikke. Jeg synes aldrig at jeg har gjort dem noget, jeg søger ikke konflikter da det er noget at det jeg hader allermest, men alligevel ender jeg i dem.
at sidde her og mærke den utryghed jeg har ved alle mennesker, er underligt. Jeg har altid stolet på folk. Jeg har altid haft tillid ind til det modsatte var bevist. Så hvorfor er det at folk konstant stikker mig i ryggen? Det er ikke fedt altid at skulle have tvivl om folk.
Men ja, som jeg altid har gjort rejser jeg mig op og holder hovedet højt. Jeg har jo prøvet værre..
- Det her er endnu et bevis på at man kun kan stole på sig selv i sidste ende.
Ud fra denne opfattelse er en handling moralsk god, når den forøger summen af velfærd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar